Børn med ADHD – hvad kan vi gøre?

1554
Børn med ADHD

Mellem 2 og 4% af alle børn i Danmark får diagnosen ADHD, og der er flere drenge end piger, der får diagnosen. ADHD er en såkaldt neuropsykiatrisk lidelse, der kan give problemer og udfordringer i forhold til særlig hyperaktivitet og opmærksomhed.

Hvordan kan man se, om et barn har ADHD

Du skal altid forbi lægen og en psykiater for at være sikker, da de er de eneste, der kan give barnet en diagnose. Du kan selv være opmærksom på følgende symptomer:

  • Opmærksomhedsvanskeligheder, såsom dårlig koncentrationsevne og glemsomhed, barnet bliver let distraheret, mister sine ting, virker fraværende og dårlig til at modtage beskeder.
  • Hyperaktivitet, herunder at barnet har svært ved at sidde stille, snakker meget, kroppen er urolig, og barnet har konstant gang i et eller andet.
  • Impulsivitet, herunder at barnet afbryder og er dårlig til at stå i kø eller vente på andre.

Nogle børn med ADHD døjer med samtlige ovenstående symptomer, andre kun med enkelte. Derudover kan ADHD også give udslag i en stor sensitivitet hos barnet, herunder at barnet har brug for meget ro, brug for at være alene, eller brug for at der er stille omkring ham eller hende.

Nogle børn med ADHD får også konstateret autisme, da de to diagnoser i et vist omfang nogle gange er forbundne.

Hvad kan du gøre for at hjælpe

For det første er det vigtigt, at du italesætter over for barnet, hvorfor han eller hun føler uro, har svært ved at koncentrere sig og så videre. Dernæst er der rigtig gode hjælpemidler, som kan hjælpe både forældre og børn i en hverdag, hvor ADHD’en kan være en trist følgesvend. Disse hjælpemidler har ofte en beroligende effekt på barnet.

De ting, der kan hjælpe, hvis du har ADHD, autisme mv. (eller dit barn har), kan være ting som kugledyner og kugleveste, der kan give følelsen af tryghed og sikkerhed. Der findes desuden stimulerende legetøj, der kan mindske uroen. Det gælder for eksempel en fodgynge, som er udviklet til brug i folkeskolen. Fodgyngen sørger for, at barnet svinger fødderne frem og tilbage under skrivebordet. Den mindsker uro og øger koncentrationsevnen, fordi den urolige fornemmelse i kroppen bliver kanaliseret ud gennem benene ved hjælp af gyngen.

Der findes desuden også en krammekasse, der særligt er udviklet til autistiske børn og hypersensitive børn. I kassen er installeret lysterapi og lydanlæg, ligesom kassen er indrettet således, at man ligger med et jævnt tryk hele vejen ned af siderne – det giver følelsen af et dejligt kram.