De bedste ting til din baby

1626
smilende lille baby

De fleste forældre vil gerne give deres baby det bedste af det bedste, når det kommer til udstyr og legetøj. Men det kan være svært at navigere i, hvordan man lige finder de bedste og sjoveste løsninger til børneværelset, den rareste seng at sove i for den lille eller den mest komfortable barnevogn.

Vi har samlet vores bud på, hvilke ting du skal anskaffe og hvad du selv kan lave, så din baby kan have det sjovt og behageligt altid. Det behøver ikke koste en bondegård at være en god forælder. Ofte kræver det faktisk bare, at vi lige slipper fantasien løs.

Tårnerosesøvn til den lille guldklump

Søvn fylder meget i de fleste småbørnsfamilier. Hvis baby ikke sover godt om natten, så kan hverdagene være lidt af en kamp for familien at komme igennem.

Med en kapok madras kan du altid være sikker på, at din baby sover behageligt og veltempereret. Madrassen er svedtransporterende og allergivenlig. Ingen svampesporer eller bakterier får lov at leve i kapok, hvilket betyder, at din baby får en ren og rolig søvn.

Det er også en god idé at anskaffe sig både en vinter- og sommerdyne til den lille. Og muligvis også en hængevugge, til nætter hvor han eller hun er urolig.

Du kan desuden prøve at lufte godt ud hver aften, inden du putter din baby, eller sørge for, at baby er fyldt godt op med mælk og mad, inden han eller hun puttes i sin seng. En mæt og veltilpas krop giver den bedste og længste søvn – det gælder naturligvis også for de små.

Babys velvære betyder alt

Der er mange måder at forkæle din baby på. Er der noget bestemt, han eller hun kan lide? Griner den lille, når I laver en bestemt grimasse eller siger en bestemt lyd? Leg dig frem og kom tættere på din baby. Gerne i samarbejde med lidt sjovt, farvestrålende legetøj og nogle dejlige, bløde bamser.

Når barnet bliver lidt større kan du desuden begynde at tænke i, hvordan du kan skabe et rigtig hyggeligt børneværelse. Designpuder i flotte farver til en hyggekrog eller en hule med sjove detaljer til at lege i. Tag en tur i skoven eller på stranden sammen og find sjove ting i naturen, som I kan bruge til at pynte op på værelset med.

Både kastanjer, kogler og skaller fra stranden kan være rigtig fine elementer i en collage eller som pynt til en hjemmelavet uro. Det er altid sjovere at lave ting og pynt til børneværelset, når I kan være fælles om det. Og så kan man jo altid kombinere det med en kop kakao og en god lydbog for børn, imens i sidder og er kreative sammen.

Du kan også tænke i kreative løsninger, når du skal lave nye retter, pakke gaver ind eller lave dit eget fødselsdagspynt til 1-års fødselsdagen. Det er kun fantasien, der sætter grænser for, hvordan du kan gøre din babys værelse både flottere, mere velsmagende og ikke mindst sjovere.