Gravid og på budget

230
Gravid og på budget

Det kan være vanskeligt at være gravid og holde sig indenfor et budget. For du vil selvfølgelig gerne give den lille alt i hele verden, men det kan pengepungen spænde ben for. Heldigvis kan det løses nogenlunde enkelt. Det handler om at lave et budget, planlægge, hvad du gerne vil købe, hvad det koster, og hvor mange penge du har at bruge.

Hvad skal du købe

Du er heldigvis ikke den første, der venter et barn, og derfor er der hundredvis af lister med alt det, du skal bruge. Det eneste, det kræver, er en hurtig søgning på Google.

Det er ting som stofbleer, puslepude og puslebord, barnevogn, neglesaks, autostol, en masse tøj og meget andet. Der er en bunke, der er need to have, og nogenlunde lige så meget, der bare er nice to have.

Nogle hurtige og helt uvidenskabelige søgninger på det alt sammen, løb op i lige godt 20.000 kroner. Her blev ikke søgt på det billigste, men heller ikke på det, der kostede mest. Det kan altså blive en bekostelig affære at få et barn, men heldigvis kan det også gøres billigere.

Dit vigtigste redskab, når du skal spare penge, er dit budget. Her gennemgår du alt det, du gerne vil købe, og hvad det koster. Du kan skære budgettet helt ind til benet ved at låne og købe brugt. Men husk, at det ikke er alt, der er godt at genbruge. En gammel madras og puslebude kan for eksempel være fuld af bakterier, og i en autostol kan det stødabsorberende materiale have taget varig skade.

Lån og køb brugt

Måske har du en søster eller venner, der har født for et års tid siden eller mere. De har med garanti en hel masse ting liggende, som de ikke bruger mere. Måske kan du låne noget af dem og dermed spare penge.

Har du ikke den mulighed, kan du i stedet købe tingene brugt. Du kan ofte finde næsten alt, og ofte er det kun brugt i ganske kort tid. Der findes en række forskellige steder, hvor du kan gå på jagt. Du kan for eksempel bruge appen Reshopper, DBA, eller du kan gå i butikker som Børneloppen eller Mødrehjælpen.

Prut om prisen

Når du skal købe ting i de store kæder, kan du med fordel prutte om prisen – især hvis du køber store og mange ting på én gang. Det kan være en barnevogn, som er en stor post i dit budget. Her er det vigtigt, at du forbereder dig grundigt. Nogle gode råd er, at du på forhånd søger på priserne, finder den rigtige ekspedient, og at du finder din indre autoforhandler frem, når I skal forhandle.

Det kan koste meget at købe store og mange ting på én gang. Har du ikke pengene stående, eller hvis budgettet bare ikke helt hænger sammen, kan du overveje at tage et billigt lån, du kan betale af i de måneder, du er gravid

Flere tips og tricks

Du kan læse om endnu flere tips og tricks til, hvordan du får en baby på budget ved at følge linket. På den måde er du godt klædt på, så du kan få det praktiske af vejen og bare glæde dig til, at den lille kommer ud til jer. Det bliver helt sikkert en stor oplevelse.